Skip to main content

Diamanter
Diamonds are a girls best friends... YES Miss Monroe havde helt ret i dette, og vi har selvfølgelig også en smuk kollektion med funklende diamanter i stride strømme. En diamant er dog ikke "bare" en diamant, vigtigt er også hvilken type af slibning diamanten er. Du har hørt om brillantslib - men har du også hørt om single-cut og rosecut? Læs med herunder....

Helt konkret så er en diamant et gennemsigtig mineral bestående af kulstof - og det hårdeste mineral vi kender til. En diamant fås i flere forskellige graderinger og kategoriseres ud fra de 4 C'er: carat, clarity, colour og cut. De tre første c'er kan vi mennesker ikke ændre på, men det sidste c (cut), kan vi netop ændre på og målet med slibningen (cut) er, at få den bedste reflektering af lys i diamanten.

Brillantslibet er den mest velkendte slibning af diamanter og dominerer ca 90% af dagens diamantmarked. En brillant har (oftest) 57 facetter (slibninger), og reflekterer med disse facetter lyset på smukkeste vis. De første brillantslebne diamanter så man i det 1600 årh. Den moderne brillantsleb blev dog først beregnet i London i 1919.

 

Single-cut (enkeltslebne) diamanter er bygget op som en brillant - et "omvendt isbjerg" med en top (overdelen) og en spids bund (underdelen). Men hvor en brillant oftest har 57 facetter, så er single-cut diamanten også kendt som en 8/8 ottekant slibning - med otte facetter + en tavlefacet på overdelen og otte facetter på den spidse bund. En singlecut diamant er ligesom en brillant rund, når den ses fra toppen. Singlecut diamanter er pga. de færre slibninger også billigere end brillanterne - og derfor er det muligt at lave overdådige designs, der er til at betale.


Rosecut (rosenslebne) diamanter er en diamant med en flad bund og 12 eller 24 trekantede facetter på den buede top. Rosenslibningen er en antik slibning tilbage fra 14-1500 tallet, hvorfor smykker med rosenskårne diamanter minder mange om antikke smykker.

OBS: Fugt kan trænge ind under rosenslebne diamanter, hvorved de mister deres brillans. Undgå derfor at udsætte smykker der indeholder disse sten for alle former for væsker.  

På alle vores diamantsmykker udsteder vi et diamantbevis.

Har du nogle spørgsmål til materialer, ædelstene osv. - så kontakt os endelig HER

 

newsletter-background

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev og få 10% RABAT

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev modtager du 10 % rabat på din næste ordre, samt løbende info om nyheder, events og meget mere.

TAK FOR DIN TILMELDING.

 

Brug din rabatkode: nyhedsbrev

… og husk at fortælle dine venner om JEWLSCPH.com

 

 

 

* Gælder ikke i forvejen nedsatte varer. Koden er gældende i én måned og kan ikke anvendes sammen med andre gavekoder eller rabatkoder. Med din tilmelding, accepterer du samtidig at modtage eksklusive tilbud, invitationer til events og tips om smykkestyling på e- mail. Du kan til enhver tid frameld dig igen.