Skip to main content

Det vigtigste smykke er øreringene - de rammer ansigtet ind og er som regel det første smykke, vi får øje på. Fire faktorer kan du se på her: ansigtsform, øjenfarve, hårfarve og halslængde.

1. Ansigtsformer

Hjerteformet / Langt / Ovalt ansigt 

Alle tre typer af ansigtsformer er kendetegnet ved en "spids" hage, tænk på ansigter såsom Victoria Beckham og Reese Witherspoon. Til den type af ansigter er det flot med noget rundt eller langt og bredt. Du kan dog også sagtens bruge dråbeformet - det er altid klædeligt.

 

 

 

 

 

 

 

Firkantet / cirkelformet ansigt 

Disse to ansigtstyper er de mest almindelige og kendetegnet ved, at pande og kæbe er stort set lige brede - dvs du kan "tegne" en lodret streg fra panden og til kæben. Tænk på ansigter ala Cameron Diaz og Demi Moore. Bær primært dråbe- og klaseformede øreringe, eller lange enkle øreringe - det "slanker" ansigtet og fremhæver kindben. Hvis runde øreringe - så må de max være 10 mm brede, ellers bliver dit ansigt for bredt.